Den tredje uge her bød på: Brooklyn tur, Top of the Rock, afsked med David og shopping i Woodbury
Brooklyn
David og jeg startede ugen ud med at slå et smut til brooklyn. Vi tog subwayen et godt stykke ind i Brooklyn og gik igennem Prospect Park. Parken var rigtigt stor, men mere åben end Central Park. Her var der flere steder hvor der var store åbne græsarealer. Efter gåturen var vi sultne og jeg fandt et pizzaria i David's guidebog, som jeg syntes vi skulle prøve. Det vidste sig at være min hidtil bedste beslutning :D. På Grimaldi's Pizzaria, som ligger under Brooklyn Bridge fik vi stenovns pizza bagt og kul. Det var ligesom at spise pizza lavet i Italien, det smagte så godt, og helt sikkert ikke sidste gang jeg slår et smut forbi!
Efter måltidet gik vi ned til vandet for at nyde udsigten over downtown Manhattan og stødte ind i 7-8 brudepar som var ved at få taget billeder! David vidste et andet udsigtspunkt som han havde været ved da han havde været der alene. Det var rigtigt flot! Her var der i modsætning til det andet sted ingen brudepar, men til gengæld kunne man nyde udsigten over hele øst siden af Manhattan.
Top of the Rock
Top of the Rock er toppen af hovedbygningen i Rockefeller Center. Sigtbar heden var helt fænomenal og vi kunne se rigtigt langt!
Her kan du se 360 graders udsigt fra toppen
Udsigten fra Top of the Rock
Du skal trykke på musen og trække i den retning du vil kigge. Det tager nok lidt lang tid at vise side da det er et stort billede og du skal have Quicktime installeret for at se det.
Hent Quicktime
Central Park er mod nord, Empire State Building er mod syd og floden helt til højre i billedet og helt til venstre i billedet er Hudson River, som løber vest for Manhattan. Jeg undskylder "Double Take" logoet.
Afsked med David
Fredag tog jeg afsked med David (snøft), min ven fra Spanien, da han skulle rejse lørdag eftermiddag. Vi tog en tur i Central Park hvor David sagde farvel til alle egerne :) Så tog vi downtown, spiste lidt og hørte noget Jazz musik i Washington Squarre Park, gik fra 8th street op af 5th avenue og Broadway indtil 33rd street hvor Empire og skolen ligger. Efter en jævnt kedelig dag i skolen sagde vi farvel og tog hver til sit, dog med gensidige invitationer fra Danmark og Spanien :)
Shop Amok!
Så var den store dag oprendt hvor jeg skulle shoppe i Woodbury Commom Premium Outlets. Til dem der ikke er med på hvad det er, er det en "village" hvor der ligger omkring 220 outlets (tøj forretninger). Man kan sparre mellem 25% og 65% og siden det var Columbus Day mandagen efter weekenden var der ekstra tilbud. Besparrelser iforhold til i danmark var nærmest latterligt høje! Og det var fedt! Jeg endte op med 7 poser med diverse nye beklædnings genstander og to meget lange og ømme arme :)
Jeg havde købt en billet over nettet som jeg havde printet ud, men det glemte jeg selvfølgelig hjemme på værelset. Derfor skulle jeg på et kvarter finde en printer så jeg kunne printe en ny billet fra min email. På Burger King lige rundt om hjørnet var der jackpot og efter jeg havde printet styrtede jeg tilbage mod bus terminalen. Manden i lugen var utroligt sur (ved ikke hvorfor) men jeg fik min billet og skyndte mig hen til min gate. Ja det er usa's største busstation så der er gates ligesom i en lufthavn :). Ind i bussen og så afsted - nåede det lige!
Efter præcis en times kørsel mod nordvest, ind i New Jersey, ankom bussen og jeg kunne få stillet min shoppetrang :)
Efter 9 timers shopping kun afbrudt af en spisepause hvor to big mac's på ægte amerikaner maner blev indtaget på 5 minutter og en lille 10 minutters hvile pause til benene beslutter jeg og vende snuden hjemad. Tilfældigvis rendte jeg ind i min tidlige roommate (Phillip fra Tyskland) og vi tog bussen hjem sammen. Da kom tæt ved Manhattan fik i en helt kanon udsigt og Skyline'n by night. Desværre blev de så rystede at en pakinsson patients forsøg ville ligne et stilbillede :P
Søndagen blev brugt på at ligge på langs derhjemme og se film - dejligt konstruktivt.
søndag den 7. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


4 kommentarer:
Vi håber, at du finder en ny 'mate' at tage rundt på opdagelse med, nu hvor David er rejst tilbage til Spanien !
Jeg har ikke kunne få filmen med udsigten til at fungere -- men det er måske mig, der er noget galt med ?? (Selvfølgelig ikke ! - så check lige linket engang mere.. ;))
Kærlige hilsner og knus fra os begge to, Mor.
Det skulle meget gerne virke med Quicktime installeret?
Nogen der har fået det til at virke?
Hej Kasper.
Hvor spændende at følge med i dine oplevelser i NY. Dejligt at du oplever så meget og har det super godt.
Ville bare lige sige, at jeg har fået filmen med udsigten til at virke - beklager Iben (ved ikke om det så er dig eller computeren...;o))
Nå, men ha´ det fortsat rigtig godt, Kasper.
Kærlig hilsen Marie
Lækket at høre at der er NOGEN der kan få det til at virke :D
Tak for hilsenen Marie ;)
til mor:
Det er vist dig den er gal med *host host* :D
Send en kommentar