Turen over atlanten

Vi forlod Christiansfeldvej 123 kl lidt halv fem om morgenen og var der fint til tiden i Kastrup lufthavn. Check in af bagage gik fint og efter at have sagt farvel til min grædende mor og min smule urolig far rullede jeg op af rulletrappe i Lufthavnen og skulle igennem security. Først her gik det lidt op for mig hvad jeg havde kastet mig ud i og sommerfuglene i maven kiggede for alvor frem.
Det gik fint igennem security og turen ned til frankfurt var behagelig. I Frankfurt skyndte jeg mig og finde min gate og fik også her checket ind uden problemer. Der gik en halv time inden vi fik lov at boarde flyet, og ventetiden blev da heller ikke mindre af at jeg skulle tisse rigtigt meget :)

Efter endnu en behagelig overfart skulle jeg checke ind i custums i USA, som har ry for at være ret strikse. Manden bag disken kunne da heller ikke forstå hvor jeg skulle være i det forjættede land lige præcis 88 dage, men da det viste sig at jeg havde alle papirene i orden gav han sig pludselig til at stemple løs - jeg var i USA!
Det gik fint med at finde min bagage og jeg rullede ud i ankomst hallen for at finde min chauffør. Der stod masser, men ingen med mit navn. Jeg fik en dame til at kalde på "universal limosines" over højtaleren, men stadigt intet resultat. Jeg blev enig med mig selv om at prøve og ringe til emergency telefon men heller ikke dette lykkedes. Lidt forvirret og temmelig urolig kiggede jeg igen skiltene igennem og der var min chauffør.

Jeg blev kørt af motorvejen vest for manhattan og krydsede Washington Bridge (billede kommer senere) i en sprit ny Mercedes S Class og efter at chauføren havde konsulteret hans kort en ekstra gang fandt han da også frem til min værtsfamile på 3224 Gunther Avenue i Bronx. Eneste problem var nu, at der ikke var nogen hjemme! Der stod jeg strandet, som whiteboy mit i Bronx. Jeg fik lov at låne chauføren mobil og efter et opkald fra skolen kom Chris rullede hen af gaden i en creamhvid pick-up Cadillac Escalade med store 22" crom fælge.

Han viste mig huset, som viste sig at være ret stort selvom det ikke så sådan ud udefra. Chris havde sin lejlighed på 2 sal jeg skulle bo på 1. sal (billede senere) og et par stykker skulle bo i kælderen. Jeg fik en tur ned til togstationen og pakkede mine ting ud. Chris inviterede mig ovenpå hvor vi så lidt fjernsyn, snakkede og han lavede lidt aftensmad til mig. Da klokken var 2-3 stykker om natten for mit indre ur gik jeg nedenunder og hoppede i seng, glad over at jeg endelig var nået frem efter ca 18 timer på farten.